Hjemmearbejdsdag

Jeg blev inden weekenden ramt af en forkølelse, som betød at vores planer for weekenden blev kraftigt reduceret.

Her mandag morgen har min forkølelse ikke rigtigt givet slip, selvom vi med te, tæpper og et begrænset aktivitetsniveau har forsøgt at tage livet af den.

Så er det en god ting at kunne melde en hjemmearbejdsdag ind. På den ene side for at skærme mine kollegaer, men også for at kunne fokusere på det mest vigtige.

Så fokus ligger på vores store møde i morgen om regnskabsopfølgning og budget 2024. Vi skal have fulgt op på udviklingen og sat rammerne for næste år.

Det er en stor og kompliceret sag.

Men med kaffe et tæppe, computer og en koncentreret indsats vil jeg gøre mit for at vi når det.

En positiv ting fra Coronatiden er at det er blevet mere legitimt at arbejde hjemmefra. Den form for fleksibilitet er en win-win.

Debatten der raser om hjemmearbejde afspejler dog på mange måder at alle gevinster ikke føles indfriet. Men det hører en anden snak til.

Leave a Reply