Jeg skal ikke lægge skjul på at jeg personligt synes det er ærgerligt, at brintteknologien lige har fået en ridse i lakken.
Som man kan læse her på Tv Midtvest så lukkes brintstationerne og rammer de der har købt en brintbil.
Det er lidt synd og det er mit indtryk at eksempelvis Hyundai har lavet nogle gode brintbiler (Nexo) som var ret populære.
Men markedet var ikke modent og der var ikke drift nok i det – og så havde man formentlig heller ikke fået skabt nogle gode rammer med regeringen.
Hvis man spørger mig er det heller ikke privatbilismen der skal drive teknologien frem på dette område. For det første er der gang i flere teknologier på dette område. El er populært og smart, fordi du kan oplade stort set alle steder. Det er fleksibelt, men sårbart og knap så holdbart. Det er med det forbrug de fleste har dog en fin teknologi.
Hvor El teknologien som alternativ til brændsler kommer til kort. Så er det ved tung anvendelse. Fly, bustrafik, lasttransport, skibstrafik og opvarmning og i industrien – i områder med lav el-energidækning. Det er klart her brint har sine fordele. Det er også her at benefit vil være størst – er mit indtryk. Dette må vi kunne regne på.
Derfor er det en fornuftig strategi at kigge mod syd. Få etableret en god forsyning til den tunge industriorienterede brug af brint spl supplement til el. Som led i udfasning af CO2 udledning fra gas og brændsler.
Så vil bil og privatbilismen komme efterfølgende.
Brint vil modnes i lighed med 3.generations biogas og atomkraft, som også vil kunne supplere el og andre energiformer (som for flere af dem er nogle vi forsøger at komme ud af).
Det vi ser er blot begyndelsen.