Derby på vestegnen

I dag er der dømt Derby, men vi er ikke med denne gang. Vi kan godt lide at komme på Brøndby stadion, men dagens kamp mod FCK er en dem vi må springe over og det er helt fint.

De fleste kampe er børnefamiliekampe og Brøndby IF gør utrolig meget for at fans og familier kan få en god oplevelse både udenfor stadion og inden for på lægterne.

Derfor er det også ok at nogle kampe er for det mere voksne publikum. Der er meget på spil og det er fyldt med “følelser” og indlevelse som fodbold kan give publikummet.

Jeg siger ikke at alle skal gøre som os – men folk med børn bør tænke om ikke lige netop disse kampe er en PEGI 12 og for det unge/voksne publikum?

Det bør der også være plads til, når der er så mange andre kampe der er helt nede på jorden i niveau med Nanok og hoppeborgene.

Det må bare ikke udmønte sig i vold. Uanset om der er børn tilstede eller ej. Det hører sig ingen steder hjemme selv om engagementet kan blive højt.

Vi fester her hjemmefra og håber alle får en god kamp. 3 point til vestegnen.

Forza Brøndby IF 💙💛