Jeg eksperimenterer for tiden lidt med udseendet og jeg beklager naturligvis, hvis det fremstår lidt rodet.
Til gengæld er der ingen reklamer på siden og repræsenterer 100% mine egne interesser og holdninger. Jeg modtager ingen betalinger for indhold på siden her.
Gode ideer og tips og tricks er meget velkomne! 🙂
Dbh.
Claus
Det var en meget overraskende meddelelse, at konservatives partiformand Søren Pape Poulsen meget pludseligt er gået bort.
Mamge tanker sendes til hans familie og hans nære.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/tema/soeren-pape-poulsen-er-doed
Lørdag formiddag tog vi i Hareskoven. Vi havde pakket nybagte boller, kaffe og tæppe.
Selvom det var tåget og let regn. Så gjorde det blot skoven hyggelig og selv uden blade på træerne gav træerne fint ly for regnen.
Skoven ligger fem minutter væk fra hvor vi bor i bil og det er supernemt at komme ud til den del, hvor hundene må gå løs.
Mikkel elsker at komme i skoven, ligesom både Albert og Duncan var fyr og flamme.
Vi for lidt vild og ville have fundet et lille shelter, men da vi ikke kunne finde det fandt vi en random træstamme at slå os ned ved.
Det var en skøn tur!
13 unge danskere er ramt af en busulykke i Thailand. En tragisk ulykke, som må præge mange pårørende til de unge der endnu ikke er kommet hjem. Jeg håber det bedste for både pårørende og skadelidte.
For en uge siden kom min egen ældste datter hjem fra en månedlang tur på rundrejse i Asien og det var en måned med uro i maven, men også med de bedste håb om fantastiske oplevelser for hende. En stor mulighed for at komme ud og opleve verden. Se kulturer, opleve historier og møde andre unge mennesker. Da hun tog afsted – fulgte jeg med på livetracker, da de helt som det nu er skulle forbi flere uroplagede områder.
Det er formentlig samme tilgang, som mange af de pårørende stod med i lufthavnen, da de skulle sende deres poder afsted på en tre måneder lang oplevelsestur. Håbet om at de måtte få en fantastisk tur og forme dem som mennesker. De oplever nu deres værste frygt blive til virkelighed, kan jeg forestille mig. Og jeg kan ikke lade være med at blive en smule berørt.
Tilde kom hjem i god behold og med de skønneste og skønne fortællinger om hendes tur rundt i Laos, Thailand, Cambodja og Viet Nam. Det er en fantastisk måde at rejse på. De havde været 20 unge mennesker, der ikke kendte hinanden, som sammen drog ud på et eventyr og har været så utrolig mange steder, at jeg stadig kan bruge aftenen på at sidde og se på billeder fra deres tur.
Ulykken, som jeg kun kender fra medierne (Artikel i Berlingske om 13 unge i Thailand), står i skærende kontrast til dette eventyr og den glæde som jeg kan mærke at turen har sat sig i Tilde. Turen har samtidig også sat gang i en udlængsel og rejsetrang. Men som hun selv sagde – “det kunne have været mig”, da hun netop havde kigget rejse hos samme selskab, som nu er ramt af en ulykkelig tragedie. Ulykken skaber naturligvis også fokus på om vi som forældre kan gøre mere for at sikre vores unger, når de tager ud på togt i verden? Om selskaberne skal gøre mere for at sikre de unge?
Men til kontrasten gælder det også at der er så mange der rejser ud hvert år og rundt i verdens afkroge og det er mit indtryk at de selskaber der sender vores unge ud på tur har skabt nogle fine og gode afprøvede rammer og koncepter. Sikre kan de aldrig rigtig blive, men det er med de risici der ligger i at tage ud i forskellige dele af verden. En verden der ikke er som herhjemme (hvor ulykker også sker), hvilket jo netop er det der søges udforsket med disse rejser. Her kan vi glæde os over at vi har vores ambassader og et system af både forsikringsselskaber og støttesystemer som træder i kraft og hjælper vores unge mennesker, når uheldet er ude.
Det bliver vigtigt at de centrale aktører omkring den ulykkesramte tur – først og fremmest er med til at sikre forløbet frem til de unge er sikkert kommet hjem igen. Og efterfølgende får evalueret. mange pårørende vil sikker sidde tilbage med den følelse om de kunne have gjort noget, kunne de have sikret deres børn og unge? Hvad kunne de have gjort for at forhindre det hændte? Jeg havde nok gjort det samme. Men der er ikke noget man kunne have gjort – tænker jeg.
Det er skønt at Tilde har fået smag for at komme ud i verden og sætte sig nogle mål. Hun vil gerne på interrail og straks efter hjemkomst er hun trådt tilbage i sit gamle job for at tjene sammen til næste tur. Som forælder glædes jeg over hendes valg og det er jo det eneste jeg kan – at rejse ud er med risiko, men det er klart at begivenheder som netop den seneste her sætter mine psykiske frygt- og forsvarssystemer i gang og alligevel ved jeg, at jeg ingen barrierer kan stille op og må støtte og bakke op om den og sande at jeg ikke kan sikre mine børn mod alle de ulykker som kan ske – kun sætte dem fri og håbe det bedste.
Jeg sender de varmeste tanker til de ulykkesramte og deres pårørende. Det er hjertesskærende, at drømme så pludseligt er ubærligt er brast og fysiske ulykker og skavanker har erstattet de oplevelser som deres valg kunne have givet dem og jeg håber fremtiden kan rette på dette og alle der er i berøring og har en rolle i forhold til de unge mennesker gør alt hvad de kan for at hjælpe!
En lille personlig historie. Jeg har som skrevet i et andet indlæg fået god gang i årets cykelsæson.
Det er skønt at cykle og selv om vejret har været lidt omskiftelige, så har det været nogle gode ture.
Mine cykelture lægger jeg løbende ind på Strava.
Jeg cykler godt 13 – 14 km fra mit hjem i Bagsværd til Islands Brygge i København og hjem igen. Der er gode cykelstier og ind til Borups Alle næsten uden lyskurve.
Det giver mulighed for at have en rimelig hastighed. Jeg cykler turen på mellem 28 og 36 minutter, lidt afhængig af vejr, vind, vejarbejder og naturligvis fysisk formåen.
Til sammenligning så er det min erfaring at en tur i bilen tager 42 til helt op til 60 minutter og med det offentlige tager det ca. 60 minutter også.
Det viser at tiden taget i betragtning er cyklen en god og også ofte mere sikker transport ift. tiden.
Så udover at jeg får noget ud af det fysisk og naturligvis også sparer naturen for udslippet fra bilen – så er jeg også mere tryg i at nå frem til tiden.
Udfordringerne ligger i, at det er mindre fleksibelt. Jeg kan ikke handle på vejen og cyklen er meget afhængig af vejenes beskaffenhed. Der skal ikke være ret meget rim eller bløde blade på cykelstierne før det også er en lidt farlig transportform.
Det fortæller mig at der er et potentiale i cyklen (jeg kører ikke med el, men ser stadig flere på elcykler) men også at vi skal gøre mere for at fjerne nogle af barriererne på cykelstierne. Selv når det kommer til pendlingen fra områder udenfor København er der et godt potentiale.
Nøj hvor er det skønt at solen er kommet frem. Og her 3. Februarier der helt forårsstemning.
Fuglene er rigtig kommet ud af hullerne og har taget forårsbad i fuglebadet. Der er kvidren i hækken.
Vi har været ude og gå en dejlig tur I området. Her emmer af liv og glæde.
Jeg har de seneste uger glædet mig til at komme op på cyklen igen og det var skønt at komme afsted.
I mellemtiden er den blevet smurt, justeret og gjort klar.
Det gik fint og har opgraderet med nyt cykeltøj, handsker, dæk og pedaler, hvilket har øget komforten.
Jeg var lidt i tvivl, men er gået en tand op i dækstørrelse til 28, hvor jeg normalt kører med 25. Det var en god beslutning.
Et par gode råd til cyklisterne, så er korrekt pumpede dæk en af de vigtige. Jeg ser på min vej rundt at netop dækkene er en af de ting folk går på kompromis med. Dæktrykket bør tjekkes en gang hver 14 dag.
På kanten af dækkene kan man læse hvor mange bar dækket skal pumpes op til. Jeg har selv investeret i en kompressor med manometer – men man kan nøjes med en pumpe med manometer. Hos de fleste cykelhandlere tilbydes gratis luft fra kompressor. Men de er sjældent sat til mere end til konventionelle dæk. 5-6 bar. Der er oftest heller ikke manometer så du kan ikke se trykket.
Hvis det er for lavt er friktionen for høj, og du skal bruge for mange kræfter for at komme frem, du risikerer også at ødelægge fælgen og ikke mindst at du ryger af i svinget fordi dækket bliver revet af fælgen. For lavt dæktryk øger også risikoen for punktering.
For højt dæktryk gør at du risikerer at dækket sprænger eller du ikke har nok friktion rundt i svingene og komforten mindskes.
Almindelige dæk ligger typisk på 5,5 (4,5 – 6 bar) og racerdæk i en rimelig kvalitet ligger på 8 og derover. Korrekt pumpede dæk er en god start.
Jeg selv er iøvrigt godt tilfreds med Continental grandprix 4 season og kan til almindelige cykler anbefale Schwalbes dæk.
En anden vigtig ting udover fornuftigt smurt kæde, kuglelejer, bremser – er korrekt indstillede bremser. Sikkerheden er vigtig. Sidder håndbremsen rigtigt og justeret ordentligt.
Indstillingen af din cykel betyder også noget og ser mange der kører med sadlen sat for lavt. De kunne få lidt mere ud af benene hvis den var korrekt indstillet.
Til racerkørerne der kører ind i byen eller hvor der er mange andre – så er det meget hensynsfuldt:
1. Kør med skærme når det regner.
2. Undlad at køre med væske i dækkene. Det er ikke rart for andre når du punkterer og der står en søjle af lappevæske op i vejret.
3. Som racercyklist er du den hurtige. Og cykelstien er til pendling for alle. Så kør forsigtigt og hensynsfuldt. Det sidste gælder naturligvis alle.
Rigtig god cykeltur og glæder mig til at møde dig derude og du kan finde mig på Strava.
I går havde jeg formentlig den sidste sag for Retten på Frederiksberg. Jeg har været domsmand i mange år og har haft en del sager af varierende karakter. Det er meget specielt at skulle tage stilling og afgøre skyld- og straf for andre mennesker.
Sagen i går var en sag der tog 8 timer. Til personalets utilfredshed, da retsbetjentene ikke kunne komme hjem og der også var to politibetjente, der måtte skrive lidt overarbejde på. De to betjente sad i retslokalet hele dagen. Set i lyset af at de fleste sager jeg har deltaget i var det således en af de længere og nok også en mere ressourcekrævende en af slagsen.
Til sagen var der en dommer, to domsmænd, en forsvarer, en anklager, en bistandsadvokat, en tolk og en række vidner der alle var berettiget til vidnegodtgørelse.
Typisk tager en sag omkring 3,5 time. Men sagen i går var trods sagens substans af en karakter, der havde mere betydning end en afgørelse af det skete. Så forståeligt at vi skulle vidt omkring og betydningen stor for de implicerede, om end ressourceanvendelsen i sagen var af en betydelig karakter, synes jeg.
Så det er ikke sagen i sig selv, der fik mine tanker på gled. Det er nu mere nogle af de andre mere banale sager jeg har oplevet, der har fået tankerne i gang. For det første var denne sag både aktuel og hurtigt berammet. Det var en vigtig sag for de implicerede. Mange af de andre sager jeg har haft har været af en mere banal karakter. Det kan være chikanesager over trafikanter der er røget i totterne på hinanden fordi en har kørt mod ensretning eller simple tyverier.
Nogle af sagerne har været så gamle at nogle af parterne har haft svært ved at huske hvad dælen der er sket. Det er disse små banale sager som hober sig op i retssystemet og som har store omkostninger for de enkelte og samfundet naturligvis – fordi de optager ressourcer i systemet. Sager jeg mener burde kunne løses uden at der afsættes både dommer, domsmænd og advokater.
For hvad er en straf værd og en afgørelse værd, hvis vi er nået så langt væk – tidsmæssigt – fra forseelsen at man næsten ikke kan huske hvad det er der er hændt. Her er tiden en faktor og skal straf have en betydning skal den komme hurtigt og straffen skal måles ud i forhold til det hændte. Omvendt vil det synes både mærkeligt og besynderligt – hvis der går flere år førend der træffes en afgørelse.
Jeg mødte engang Kaare Traberg Schmidt tilfældigt i Retten på Frederiksberg, der skulle ind som forsvarer i en sag, mens jeg var domsmand i en anden sag. Her drøftede vi netop det her med dels sagsmængden af småsager og de ressourcer der anvendes på dem, som faktisk implicit også går fra de store og omfattende sager.
Vi var enige om at man burde indføre en “banalitetsgrænse” i vores strafbehandlingssystem. Ikke for at gøre flere ting straffrie, men for at indføre en form for hurtig “ressourcevenlig” domsbehandling evt. i forlængelse af grundlovsforhøret, hvor sager kan afgøres af en dommer hurtigt og med det samme. Her kunne udmåles eksempelvis samfundstjeneste (hvad du har forårsaget skal du rydde op igen) og fodlænkeordning ved mindre forseelser efter straffeloven. Såfremt at straffen accepteres eksekveres straffen. Det skal naturligvis være muligt, at anke sagen og denne vil så gå ind i den almindelige proces (uden begrænsninger). Dommeren skal naturligvis også have mulighed for – ved evt. tvivl om skyldsspørgsmålet – at sende sagen videre i en almindelig proces.
Derudover er straf – måske ikke altid – den bedste løsning. I nogle af de sager jeg har haft vil jeg mene at striden mellem parterne havde været bedre løst med en konfliktmægler end igennem retssystemet. På denne kant kan vi også arbejde videre med vores opfattelse af hvad straf egentlig skal have af betydning og hvorfor straf – istedet for at få udredt og løst mellemværende mellem mennesker. Det er på nogle områder, som eksempelvis småtvister mellem mennesker – meget voldsomt med de følger domme kan have.
I min optik er retssystemet fint, men det er vigtigt at holde sig for øje, at det også er et system som folk slår sig på og måske også med større betydning end gerningerne måske med rimelighed bør have. At vi som mennesker tillægger domstolen som afgører af “retfærdighed” er måske et levn, som vi måske på en mildere form vil kunne arbejde videre med i større omfang.
Vi skal huske at “retfærdighed” og “ret” er nogle subjektive følelser, som fylder meget for os, men at det formentlig også kan kunne arbejdes med i et mindre omfattende system – end retssystemet også når det kommer til “straffelovsovertrædelser”.
Nuvel det var formentlig min sidste sag i byretten og for næste år vil turen gå til retsmøder i landsretten.
Efter en god lille ferie på den græske ø Kos er turen her til morgen gået ind på arbejde på skønne Islands Brygge.
Turen herunder var god og vejret godt. Uge 42 kan mærkes på vejen og egentlig var det skønt lige at få tiden til sig selv og lidt P4 København.
Som mange andre morgener her på det sidste – har det været til nyheden om at en eller flere kollegaer har fået nyt job. Det er jo skønt, at nye eventyr venter forude for gode folk.
Denne mandag morgen var lige så. Kun lige landet og parkeret før nyheden om et farvel til endnu en.
Det er et åbent marked og ustabilitet giver mere ustabilitet og det er ikke så godt.
Nu gælder det en kop kaffe og få kigget på de mange mails der i ugen er tikket ind.
Sidder her på den dejlige ø Kos i det græske øhav – det ægæiske hav. Øen er en del af Dodedaneserne og har en skøn udsigt til Tyrkiets kystby Bodrum.
Her er bare super skønt og her er dejligt varmt. Så det er ikke med vores bedste vilje at flyveren går hjemad idag.
Folk har virkelig været søde hernede og vejret fantastisk.
Men turen må jo tages for at kunne tage turen tilbage.
Tak til alle på Atlantica Marmari Beach, Kos!
https://www.tv2east.dk/lolland/her-kan-brintanlaeg-i-milliardklassen-komme-til-at-ligge