Transport

En lille personlig historie. Jeg har som skrevet i et andet indlæg fået god gang i årets cykelsæson.

Det er skønt at cykle og selv om vejret har været lidt omskiftelige, så har det været nogle gode ture.

Mine cykelture lægger jeg løbende ind på Strava.

Jeg cykler godt 13 – 14 km fra mit hjem i Bagsværd til Islands Brygge i København og hjem igen. Der er gode cykelstier og ind til Borups Alle næsten uden lyskurve.

Det giver mulighed for at have en rimelig hastighed. Jeg cykler turen på mellem 28 og 36 minutter, lidt afhængig af vejr, vind, vejarbejder og naturligvis fysisk formåen.

Til sammenligning så er det min erfaring at en tur i bilen tager 42 til helt op til 60 minutter og med det offentlige tager det ca. 60 minutter også.

Det viser at tiden taget i betragtning er cyklen en god og også ofte mere sikker transport ift. tiden.

Så udover at jeg får noget ud af det fysisk og naturligvis også sparer naturen for udslippet fra bilen – så er jeg også mere tryg i at nå frem til tiden.

Udfordringerne ligger i, at det er mindre fleksibelt. Jeg kan ikke handle på vejen og cyklen er meget afhængig af vejenes beskaffenhed. Der skal ikke være ret meget rim eller bløde blade på cykelstierne før det også er en lidt farlig transportform.

Det fortæller mig at der er et potentiale i cyklen (jeg kører ikke med el, men ser stadig flere på elcykler) men også at vi skal gøre mere for at fjerne nogle af barriererne på cykelstierne. Selv når det kommer til pendlingen fra områder udenfor København er der et godt potentiale.

Leave a Reply